Moltkes Palæ

Moltkes Palæ er beliggende på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade. Hovedbygningen er opført i 1700-1702 ved Ernst Brandenburger, øget i 1716-1731 ved J.C. Krieger, og om- og tilbygget i 1877-1880 ved Theodor Zeltner.

Håndværkerforeningen købte palæet i 1930 og fik efterfølgende arkitekt Gotfred Tvede til at gennemføre en markant om- og tilbygning. Palæet mod Bredgade blev fredet i 1930’erne.

Bornebush Tegnestue har stået for istandsættelse og restaurering af tagkonstruktion, murværk, gesimser, sandstensarbejder, vinduer og fornyelse af kobberarbejder/ inddækninger.  Desuden istandsættelsesarbejder i tagetagen. 

Bygherre: Håndværkerforeningen Ingeniør: AI-Gruppen Opførelsesår: 2018-2019